Sådan øger du konverteringsraten i din webshop

Konverteringsoptimering handler om at få flere af dine besøgende til at købe. Du gør det uden at købe mere trafik og uden at give rabat. Konverteringsraten er antal ordrer delt med antal besøg. Får du 120 ordrer på 6.000 besøg, er din konverteringsrate 2 %. Vil du vide om det er godt for din type butik, kan du læse vores guide om benchmarks for konverteringsrater.

Det handler ikke om tricks. Nedtællingsure og pop-ups kan måske flytte tallet en uge eller to, men de koster tillid på længere sigt. De varige forbedringer kommer når du fjerner det der stopper en kunde, som gerne vil købe. Det kan være manglende information, en fragtpris der dukker op for sent, tvivl om butikken eller en besværlig kasse. Derfor er det her en metode og ikke en liste med gode råd. Hvad der skal rettes afhænger af hvor netop din butik taber kunderne.

Et samlet tal fortæller dig at noget er galt, men ikke hvad. Del købet op i trin og mål hvor mange der kommer videre på hvert trin. GA4, Shopify og WooCommerce kan alle vise det, hvis købene er sat rigtigt op i din måling.

Del derefter tallene op på mobil og computer, på trafikkilde og på nye og gamle kunder. Har du en kasse der virker fint på computer men driller på mobilen, ender gennemsnittet bare med at se middelmådigt ud. Så finder du aldrig fejlen.

Gang frafaldet på hvert trin med antallet af kunder der når derhen. Et frafald på 30 % på et trin som 10.000 kunder når, er vigtigere end et frafald på 60 % på et trin som kun 500 når. Den lille udregning fortæller dig hvor du skal starte.

Tallene viser hvor kunderne forsvinder, men ikke hvorfor. Det finder du ud af ved at kigge på det samme trin på andre måder.

Næsten alle tabte salg skyldes en af fire ting. Når du ved hvilken, undgår du at sætte flere logoer på en side hvor problemet i virkeligheden er en manglende størrelsesguide.

Skriv alle idéer ned og giv dem point fra 1 til 5 på tre ting. Hvor mange besøg idéen påvirker. Hvor godt dine data understøtter den. Og hvor let den er at gennemføre. Start med dem der får flest point. Det behøver ikke være præcist. Det vigtige er at det ikke bare er den der råber højest, der bestemmer.

To ting går altid forrest. Fejl rettes med det samme. En betalingsmetode der ikke virker i én browser, skal ikke testes. Og de oplagte forbedringer som forskningen for længst har vist virker, kan du bare lave. Det gælder for eksempel at vise den samlede pris før kassen.

I en A/B-test ser halvdelen af dine besøgende den gamle side og den anden halvdel den nye. Så kan du se hvilken der virker bedst. Det er den sikreste metode, men den kræver meget trafik. Vil du påvise en forbedring på 10 % ved en konverteringsrate på 2 %, skal du bruge omkring 80.000 besøg på hver version. Med 20.000 besøg om måneden tager det otte måneder.

Har du ikke den trafik, kan du teste større ændringer eller teste på et trin med mere trafik, for eksempel læg i kurv. Du kan også lave ændringen og sammenligne de samme uger før og efter. Hold øje med kampagner, sæson og udsolgte varer, så du ikke drager forkerte konklusioner. Bestem på forhånd hvad du måler på og hvor længe testen kører. Og stop den ikke bare fordi den ser godt ud efter tre dage.

Alle butikker er forskellige, og det er derfor du skal bruge metoden ovenfor. Men uafhængig forskning peger de samme steder hen igen og igen.

Falske nedtællinger, "kun 2 tilbage" der aldrig ændrer sig, pustede førpriser og tilkøb der er sat til på forhånd kan give et hurtigt løft. Men de får færre kunder til at komme igen. I EU skal en rabat desuden vises i forhold til den laveste pris de sidste 30 dage. En opdigtet førpris er derfor ulovlig og ikke bare dårlig stil.

Kopiér heller ikke designet fra en stor kæde, bare fordi det virker for dem. Store brands sælger på at kunderne kender dem. Det gør de ikke hos en mindre webshop, og derfor skal du forklare og bevise mere på siden.